Forside

Forstå PTSD

Symptomer

Behandling

En klients dagbog

Fobier

Sceneskræk

Symptomer ved PTSD

  • "Hukommelses glimt" flashbacks, dvs. tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske oplevelse. Det er påtrængende erindringsglimt, som man ikke kan fjerne ved "at lade være med at tænke på det", de traumatiske oplevelser kommer tilbage og gør opmærksom på begivenhederne på den mest kvalfulde og pinsomme måde-
  • Genoplevelse  Udsættes man for omstændigheder, der minder om traumet, opleves en stærk angst/ubehag.
  • Glemsel  Nogle vil fortrænge oplevelserne så meget, at de er "glemt", dette tapper meget af livsenergien. (Delvis eller fuld amnesi for den traumatiske oplevelse).
  • Mareridt & søvnbesvær  Der forekommer ofte voldsomme mareridt eller søvnbesvær, ofte er det partneren, der registrerer den urolige søvn.
  • Stressreaktioner Voldsom følelsesmæssig og fysiologisk stressreaktion ved konfrontation med indre eller ydre stimuli, der symboliserer eller har fælles træk med traumet.
  • Støjoverfølsomhed  Der vil ofte være en lav tærskel overfor støj og larm, og man bliver lettere irritabel end før, dette kan give sig udtryk i voldsomme vredesudbrud, (kort lunte)
  • Overdreven opmærksomhed
  • Overreaktion ved forskrækkelse, tendens til at fare sammen
  • Hukommelses og koncentrationsbesvær.
  • Hyperaktivitet  Mange bliver overaktive, arbejdsnarkomaner for at slippe for de tanker, der kommer når man ikke er beskæftiget
  • Isolationstendens Andre trækker sig tilbage fra venner og familie og bliver initiativløse, med nedsat interesse for at deltage i betydningsfulde aktiviteter.
  • Mistro Følelse af afsondrethed og fremmedgørelse, kan miste tilliden til andre.
  • Nedsat følelsesliv Begrænset følelsesspektrum, manglende evne til empati, ømhed og kærlighed.
  • Misbrugsproblemer Der er en del der "drukner" de ufrivillige tanker og billeder, der dukker op og er så smertefulde, ved at indtage alkohol, piller eller stoffer.
  • Depression Der kan komme depression og en følelse af håbløshed.
  • Lavt selvværd 
  • Seksuelle problemer og impotens
  • Personlighedsforandring Der kan komme periodevis psykose.
  • Selvmordstanker og selvmord.

Ubehandlet PTSD kan føre til social deroute. Der er grænser for hvor længe familien og arbejdspladsen kan holde til den forandrede person.

Symptomerne optræder typisk indenfor 6 mdr. efter den traumatiske oplevelse.

At have deltaget i debriefing forhindrer ikke, at personen senere udvikler PTSD.

Ovenstående indgår i de diagnostiske kriterier ifølge WHO ICD-10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. F43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion. (Reactio trada e traumate gravi) og DSM IV Posttraumatisk stressforstyrrelse (1994).

Inger Murray Tlf: 4499 6264      e-mail: murray@centerforptsd.dk